Specialist uddannelsen


Kurser i Rødovre

Kurser ved Folkeuniversitetet i Aalborg



Godkendte supervisorer med ledig tid


Alle godkendte specialister og supervisorer i Rorschach


 

Retningslinjer for specialist- og supervisoruddannelse i Rorschach

Retningslinjerne er vedtaget på bestyrelsesmøde i Dansk Rorschach Selskab den 20. april 2017, med rettelser i juni 2017.
Bemærk at overgangsordningen er forlænget til 31.12. 2020. Retningslinjerne skal evalueres efter overgangsordningen slutter

Hvis man vil ansøge om godkendelse som specialist og/eller supervisor skal man udskrive og udfylde de tre blanketter: • Ansøgningsskema • Dokumentation for Introduktionsforløb • Dokumentation for træningsforløb Download blanketter her Skemaerne indscannes sammen med dokumentation for kursus- og supervisionsdeltagelse til Dansk Rorschach Selskab, mailadresse info@rorschachdanmark.dk. Man skal ikke indsende noget materiale med postvæsnet, alt materiale skal scannes ind og sendes elektronisk. Hvis man ikke kan finde gamle kursusbeviser, kan man skrive, at man har deltaget, men mangler kursusbevis. Hvis man ansøger om at gå til eksamen skal man samtidig indbetale 2000 kr i gebyr til vores bankkonto 9570 – 11879489. Beløbet bruges til at aflønne censor, der skal vurdere ansøgerens indsendte materiale. Hvis man ansøger efter overgangsordningen skal man ikke betale gebyr. Efter overgangsordningen vurderer vi efter ansøgerens samlede erfaring, og langvarig erfaring kan afløse eksamen på specialistuddannelsen og forskningsartiklen på supervisoruddannelsen. Uddannelsesudvalget vil herefter behandle ansøgningen, og give indstilling til bestyrelsen om godkendelse eller krav om supplerende kursus- eller supervisionsdeltagelse. Man vil muligvis blive bedt om yderligere oplysninger. Man må påregne nogle måneders behandlingstid, men vi behandler ansøgningerne så hurtigt som muligt.