Carl B. Gacono & Evans, F.B.: The handbook of Forensic Rorschach Assessment. Routledge 2008.

Carl B. Gacono & Evans, F.B.: The handbook of Forensic Rorschach Assessment. Routledge 2008.

Carl Gacono og Barton Evans, der begge er veteraner I Rorschachverdenen, har sammen med Nancy Kaser-Boyd og Lynne A. Gacono redigeret denne omfangsrige bog om Rorschach anvendt i sager, der har at gøre med retlige forhold af forskellig art. Der er i alt 27 artikler samlet om forskellige emner som Rorschachtestens videnskabelige fundering, malingering, retspsykiatriske undersøgelser (utilregnelighed i gerningsøjeblikket, farlighed), traumer, antisociale personligheder og psykopati, men også emner som forældremyndighed, ’fitness for duty’-vurderinger og immigrationsevalueringer er behandlet.

Bogen er et must for alle, der beskæftiger sig med Rorschach, og giver et godt overblik over de forskellige udredningsopgaver, der er knyttet til personlighedsudredninger og hvorledes Rorschach kan anvendes i denne sammenhæng. Den er meget nyttig som håndbog, hvor man kan konsultere de forskellige artikler, hvis man har brug for dem i sin daglige undersøgelsespraksis. I et afsluttende appendix analyseres og gendrives den kritik, der har været rettet mod Rorschachtesten af radikale behaviorister i USA.

Kim Gabriel Hansen

Link: